Gode råd til tandhygiejne

You don´t have to brush all your teeth, just the ones you want to keep.
Du bør børste dine tænder mindst to gange dagligt
Du skal børste dine tænder for at fjerne den bakteriefilm, som dannes på tændernes overflader. Bakterierne kan forårsage tandsygdomme, såsom karies=huller i tænderne eller parodontitis=tandkødsbetændelse. Du skal vælge en blød tandbørste med et ikke alt for stort børstehoved, eller alternativt en god el tandbørste. Det er vigtigt at bruge en blød børste, da en hård børste kan lave slibeskader på tænderne. Det tager ca. 2 min at børste tænderne grundigt, og det er vigtigt, at du arbejder koncentreret og struktureret med tandbørsten, så du får børstet alle tænder, både indvendigt, udvendigt og på tyggefladerne. Du får det bedste resultat, hvis du bruger små gnubbebevægelser med tandbørsten, og undgår for store børstebevægelser. Du kan få hjælp af din tandplejer til at lære den korrekte børsteteknik.

Brug af tandpasta
Du bør bruge tandpasta med fluor, da fluor styrker tændernes mineral, så de ikke så let nedbrydes af karies, og får huller. Du skal kun bruger en lille mængde tandpasta, svarende til størrelsen på din lillefingernegl. Du bør ikke skylle munden i vand, men blot spytte det overskydende skum ud, efter du har børstet dine tænder. Nogle er mere tilbøjelige til at få mange huller i deres tænder, fx ældre, cancerpatienter eller demente. Hvis du er i risikogruppen, kan din tandlæge ordinere en særlig tandpasta til dig, som fås på recept på apoteket. Den fluor, der findes i tandpasta, har ikke noget med PFAS at gøre og er ikke farlig at bruge for dig eller for miljøet.

Tandtråd, mellemrumsbørster og tandstikkere
En tand har fem flader, men en tandbørste kan kun nå de tre. Huller i tænderne udvikler sig derfor ofte inde mellem tænderne, hvor en tandbørste har svært ved at nå helt ind i tandmellemrummene. Derfor er det en rigtig god ide at supplere den daglige tandbørstning med at bruge tandtråd, mellemrumsbørste eller tandstikkere dagligt, for så er du sikker på at dine tænder er helt rene alle steder.

Din tandplejer står altid klar til at hjælpe dig med gode råd og instruktion i hvordan netop du kan renholde din mund bedst muligt.

https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/saadan-holder-du-munden-ren
Telefontid og tidsbestilling
Ring på telefon 88 91 12 00
alle dage mellem kl. 8-11 og 13-14
Adresse
Tandklinikken Ågade,
Ågade 6A,
8370 Hadsten
Åbningstider
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
kl. 07.00 – 17.30
kl. 07.00 – 16.00
kl. 07.30 – 17.00
kl. 08.00 – 17.30
kl. 07.00 – 15.00
Torsdage i lige uger holder vi åbent til 20.30

Lukket i tidsrummet fra kl. 09.00-14.30

 

Tandklinikken Ågade holder lukket pga. Internt
kursus

 i dag d. 22/1-24 i tidsrummet kl. 09:00-14:30

 

Vi er tilbage igen kl. 14:30

Vi støtter Brysterne

Igen i år, støtter vi op om denne vigtige tid, hvor vi gerne vil være en del af at gøre en forskel😊

 

Ved akut behov for tandlægehjælp, henviser vi til Tandlægevagten på 40515162

Vi er tilbage igen på mandag d. 18. december